Hvem skal tænde juletræet i år?

Konkurrence: Tegn en tegning af riddere og prinsesser og vær med til at tænde juletræet i Nyborg.

Går du i 0. eller 1. klasse, så kan det blive dig, der skal hjælpe borgmester Kenneth Muhs med at tænde juletræet 27. november 2020 kl. 16.30.

Juletræet tændes samtidig med, at vores nye torv skal indvies. Derfor vil vi gerne i år have flotte tegninger fyldt med riddere og prinsesser.

Du skal sende din tegning til Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg. På bagsiden skal du skrive dit navn, klasse og den skole, du går på. Du skal også skrive din mor eller fars navn og telefonnummer.

Vi skal have din tegning med posten senest 17. november. De heldige vindere får direkte besked fredag 20. november.

Alle de flotte tegninger vil blive udstillet på Nyborg Rådhus i hele december måned.

Sidst opdateret 27. oktober 2020