Bubber ønsker en fortryllende jul på Torvet i Nyborg

Når Bubber slår vejen forbi Nyborg 25. november kl. 13 på Torvet har han både tryllekunstneren Gustav Marcus Laursen og sangerinden Louise Dubiel med, når de tager rundt i landet og undersøger julestemningen.

Bubber m.fl.

I showet vil de sammen sørge for, at for julehumøret op ved hjælp af sjov, sang og magi.

Gang i Danmark lover smil på læberne til børn og andre juleglade sjæle.

Bubber

Bubber er kendt af langt de fleste helt tilbage fra, at startede i sit badekar, henover div. TV programmer, hvor han har prøvet grænser af sammen med B. S. Christiansen, taget pulsen på Danmarks yderkroger, været med i Cirkus Arena og nu hvor han er en fast del af DR Ramasjang, såvel som historiefortæller i Ude & Hjemme.

Gustav

Gustav er nylig udklækket student, tryllekunstner, musiker og sanger. Han er med sine 20 år en ung mand, der har verden foran sig. Han har dog allerede turneret med Bubber før, da han i sommeren 2016 besøgte 48 danske byer med Gang i Danmark. Der blevet Gustav modtaget med stor beundring over hans evner som tryllekunstner, så vi venter spændt på, hvad han har med til os denne gang.

Louise Dubiel E

Syngende superhelt med en mission - Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København. Hun tonede første gang frem på fjernsynsskærmen i 2008 på Kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. I 2009 deltog hun så i tv-showet “Talent” med sangen 'Forpulet perfekt (søde søde Jakob), der blev et stort radiohit henover sommeren 2010. I 2013 deltog hun i det Danske Melodi Grand Prix med sangen 'Rejs dig op'. Hendes charmerende publikumstække har fået hende op på alle de største og mindste danske scener. Hun har opvarmet for navne som Rasmus Seebach, Turboweekend og Anne Linnet. Louise skriver al sin musik selv og kalder det glad, skæv pop med finurlige tekster på dansk.
På denne tour synger Louise både et par klassiske julesange og hendes nyeste udgivelse.

Sidst opdateret 23. november 2017