Juleøl fra kongens fadebur til kongens julefest

Forberedelserne til jul er nødt til at starte tidligt, hvis man skal nå det hele.

Foto: Østfyns Museer

Foto: Østfyns Museer

Inden længe tændes juletræet og julebelysningen, der markerer, at der igen skal fejres Jul i den gamle Kongeby. Traditionen tro kræver det masser af god julemad og drikke, og der er naturligvis også Jul i Kongens Fadebur.

Kongens Fadebur er et fødevarenetværk, der tager udgangspunkt i Nyborgs historie som gammel kongeby. Ørbæk Bryggeri har i samarbejde med Nyborg Slot, inden for rammerne af projektet Kongens Fadebur, udviklet Ørbæk Julebryg fra Kongens Fadebur – der med smag og tekst er med til at levendegøre og fortælle historien om, hvordan Nyborg og hele oplandet summede af liv og juleforberedelser til kongens store julefest.

Julebryggen så dagens lys i 2012 og vandt endda prisen som årets etiket samme år. Den er allerede til salg i landets butikker og kan naturligvis også købes i museumsbutikkerne på Nyborg Slot og Borgmestergården i Nyborg.

'Den anden verden'

I år har DR1 lagt vejen forbi Nyborg for at filme til årets julekalender 'Den anden verden'. Gå på besøg i en anden verden, når vi fejrer Jul i den gamle Kongeby, med oplevelser på Nyborg Slot, Borgmestergården, Nyborg Bibliotek og Bastionen, hvor der er fokus på det eventyrlige.

For yderligere oplysninger, kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot og Borgmestergården, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076, e-mail: jmj@ostfyensmuseer.dk

Line Bruun Nyborg, webmaster Nyborg Kommune, tlf. 6333 7941, mobil: 2463 9463, e-mail: leb@nyborg.dk

Sidst opdateret 31. oktober 2016