Nyborgs nisser

Juletableauer og optrin i forbindelse med julemarked i den gamle Kongeby.

Dragtlauget der syr tøj til Nyborgs nisser

Når der er julemarked i den gamle Kongeby i de to første weekender af december, vil man kunne møde en masse frække, sjove og finurlige nisser i byens gader og markedspladser.

Nyborgs nisser

Vi ønsker at skabe en ny Nyborg tradition, hvor de gamle nisser, der sad på husenes gesimser i Nyborg, genopstår som Nyborgs nisser i ny skikkelse som levende børn og unge iklædt almueinspireret nissetøj i kulørte og sjove variationer, der både kan skabe den helt rigtige julestemning og understøtte fortællingen og brandet Jul i den gamle Kongeby.
 
Ifølge de gamle folkesagn boede nissernes konge i Kværndrup på Fyn. Det vil styrke brandet Jul i den Gamle Kongeby i forhold til verdensarvssatsningen at få ekstra fokus på den fortælling. Det skal nisserne også hjælpe med til på en sjov, festlig, underholdende og moderne måde, der samtidig sætter fortællingen i spil både blandt borgere og gæster.  

Nyborgs nisser på spil

Nissernes skal bevæge sig rundt i byens gader og på markedet og opføre små sjove slapstick/falde på halen spil. Med sig rundt har de nogle nissemaskiner monteret på trækvogne, der både fungerer, mens de bevæger sig rundt, men også skal bruges som mini-tableau i forbindelse med opførelsen af små spil eller optrin rundt omkring i byen.  

Nissedragtlauget

Nisserne iklædes tøj designet og udarbejdet af Nyborg Slots Dragtlaug i samarbejde med Bastionen. I første omgang udarbejdes 8 dragter. Nissemaskinerne bliver udarbejdet af Bastionen. Tøjet bliver strikkede huer i forskellige farver og længde. Det er almueinspireret tøj, som julemarkedets drillenisser allerede bærer. Nisse Posse får også en ny dragt i samme stil.
 
Nyborg nisserne skal sprede sjov og ballade, skabe den helt rigtige julestemning og være med til at understøtte byens fortællinger i forbindelse med julemarked i den gamle Kongeby.

For yderligere oplysninger, kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Nyborg Slot og Borgmestergården, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076, e-mail: jmj@ostfynsmuseer.dk

Sidst opdateret 30. november 2016