Klar, parat julebag

Det kommer til at dufte og smage af jul i rådhusets forhal, når Nyborg Kommune og Vindinge Boldklub inviterer indenfor til julebageri for børn i den første weekend af julemarkedet.

En dreng der julebager

Børn elsker at bage, det er sjovt at have fingerne nede i en klump dej, se kagerne bage og bagefter pynte dem efter alle kunstens regler. Og det bliver der mulighed for ved julemarkedet i den gamle kongeby i år.

Det er Vindinge Boldklub, der står bag idéen. – Det er dejlig let, og så slipper man for al svineriet derhjemme. Her får man bare udleveret dejen og kan gå i gang, udtaler Anne Dyrhøj fra Vindinge Boldklub.

- Vi er så heldige, at vi har fået Gertz Danish Bakery Nyborg til at sponsere dejen for os, og med hjælp fra frivillige fra klubben skal det nok blive en succes.

Bagningen finder sted i rådhusets forhal lørdag 3. og søndag 4. december kl. 10-15. Der bages hver time – maks. 15 børn kan deltage pr. bagning.

For 30 kr. får du udleveret dej og diverse bageforme og redskaber. Og mens kagerne bager, skal du dekorere den kageæske, du får dine kager med hjem i.

Så kære børn - tag en voksen i hånden og mød op, der er ingen forhåndsreservationen, du skal bare komme og tilmelde dig på dagen.

Vi glæder os til at bage sammen med dig i Danmarks Riges Hjerte.

For yderligere oplysninger, kontakt

Anne Dyrhøj, e-mail: Anne.dyrhoej@gmail.com

Line Bruun Nyborg, tlf. 6333 7941, mobil: 2463 9463, e-mail: leb@nyborg.dk  

Sidst opdateret 25. november 2016