Ansøg om bod til julemarked 2016

Skal du være bodholder i fantastiske og stemningsfyldte rammer, som kongernes by Nyborg byder på?

Julemarked i den gamle Kongeby

Vi fortsætter succesen x 2

Med mere end 40.000 besøgende i 2015 er successen nu slået fast. Derfor er det besluttet, at vi i 2016 afholder julemarkedet over to weekender – både 1. og 2. weekend i december.

Så vil du i kontakt med potentielle kunder, i omgivelser der er en konge værdig, så ansøg om en plads nu.

OBS
Sidste frist for ansøgning var 1. oktober 2016.

Ved julemarkedet i den gamle Kongeby Nyborg oplever du ægte julestemning, og med din hjælp skulle det hele gerne syde, dufte og brase under forberedelserne til højtiden.

Boderne er træhytter, der er julepyntet med lys og gran. Det hele foregår udendørs.

Foruden julemarkedet på Torvet er der også aktiviteter på slottet, museet, biblioteket, kirken og andre steder rundt i byen.

Ansøgning

Du har mulighed for at ansøge om at blive bodholder én af weekenderne, men vi håber naturligvis på, at du vil møde op og være med til at gøre begge weekender til et uforglemmeligt julemarked..

Sidste frist for ansøgning som bodholder til årets julemarked er 1. oktober 2016. Du vil få tilbagemelding på din ansøgning senest 15. oktober. Såfremt alle boder er booket inden 1. oktober 2016, vil vi oplyse det her på siden.

Julemarked 2016 finder sted

Fredag 2. december kl. 16-20.
Lørdag 3. december kl. 10-18.
Søndag 4. december kl. 10-16.

Fredag 9. december kl. 16-20.
Lørdag 10. december kl. 10-18.
Søndag 11. december kl. 10-16.

Pris og størrelse

Stor træbod – størrelse 3 x 2,15 meter
Pris for 1 weekend 1.100 kr. + moms + 800 kr. i depositum.
Pris for 2 weekender 1.900 kr. + moms +1.200 kr. i depositum.

Lille træbod – størrelse 2 x 1,50 meter
Pris for 1 weekend 850 kr. + moms + 500 kr. i depositum.
Pris for 2 weekender 1.500 kr. + moms +1.000 kr. i depositum.

Depositum tilbagebetales efter julemarkedet, hvis boden har været bemandet alle dage i julemarkedets åbningstid. Hvis du melder afbud, tilbagebetales depositum kun, hvis vi kan leje boden ud til anden side. Ved udeblivelse tilbagebetales depositum ikke. Depositum opkræves ultimo oktober 2016.

Alle bodholdere vil fra sidst i oktober måned blive præsenteret på facebook.com/julidengamlekongeby.

www.facebook.com/julidengamlekongeby

Du kan se stemningsbilleder fra tidligere år her 

Håber vi ses til julemarked i den gamle Kongeby 2016.

For yderligere oplysninger, kontakt

Sanne Hoffensetz Andresen, turistchef. Tlf. 6333 8092, mobil: 3026 1743, e-mail: saha@nyborg.dk

Sidst opdateret 13. juni 2016