Juleøl fra kongens fadebur til kongens julefest

Forberedelserne til jul er nødt til at starte tidligt, hvis man skal nå det hele.

Foto: Østfyns Museer

Foto: Østfyns Museer

Allerede i næste uge tændes juletræet og julebelysningen, der markerer, at der igen skal fejres Jul i den gamle Kongeby. Traditionen tro kræver det masser af god julemad og drikke, og der er naturligvis også Jul i Kongens Fadebur.

Kongens Fadebur er et fødevarenetværk, der tager udgangspunkt i Nyborgs historie som gammel kongeby. Ørbæk Bryggeri har i samarbejde med Nyborg Slot, inden for rammerne af projektet Kongens Fadebur, udviklet to juleøl – Nyborg Julebryg og Ørbæk Julebryg fra Kongens Fadebur – der med smag og tekst er med til at levendegøre og fortælle historien om, hvordan Nyborg og hele oplandet summede af liv og juleforberedelser til kongens store julefest.

Begge øl så dagens lys i 2012 og Ørbæk Julebryg vandt endda prisen som årets etiket samme år. Julebryggen er allerede til salg i landets butikker. Den kan naturligvis også købes i museumsbutikkerne på Nyborg Slot og borgmestergården i Nyborg sammen med et sjældent og begrænset oplag af Nyborg Julebryg.

Derudover kan man også finde den nye og spændende julebryg fra Ørbæk Bryggeri med ingefær og dadler sammen med en masse andre produkter fra Kongens Fadebur: Julegrisen parteres, gåsen plukkes, der er smagsprøver og mange spændende aktiviteter, når der er Jul i Kongens Fadebur på borgmestergården i Nyborg fra 21. november og indtil 22. december alle dage undtagen mandag fra 11-17.

Træd ind i årets julekalender

Familiejulekalenderen på TV 2, ’Juleønsket’ foregår i Nyborg. I hele december kan du gå på opdagelse i historien på Nyborg Slot og borgmestergården.

For yderligere oplysninger, kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot og borgmestergården, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076, e-mail: jmj@ostfyensmuseer.dk

Line Bruun Nyborg, webmaster Nyborg Kommune, tlf. 6333 7941, mobil: 2463 9463, e-mail: leb@nyborg.dk

Sidst opdateret 14. november 2015