Fantastisk julemarked

I weekenden 11.-13. december 2015 var der julemarked i den gamle Kongeby i Nyborg. Hele den historiske bymidte summede af liv og aktiviteter.

Julemarkedet i den gamle Kongeby i Nyborg

Julelysene oplyste det hele fra fredag aften til søndag eftermiddag, hvor mørket blidt sænkede sig. Ellers tog en strålende vintersol over og skinnede på de mange gæster.

Tusindvis havde fundet vej til julemarkedet, de travle handelsgader, kirken, biblioteket, Nyborg Slot og borgmestergården.

På Torvet var der trængsel i ’Færgegrillen’ fra årets julekalender på TV 2 ’Juleønsket’, ligesom der var mange, der lagde vejen forbi biblioteket, hvor man kunne besøge nogle af de hemmelige arkiver, der fungerer som locations, og hvor der er udstillet dragter, julepynt og rekvisitter fra julekalenderen.

Mere end 10.000 gæster fandt vej til Nyborg Slot og Borgmestergården, hvor udstillingerne om engle og nisser – de faldne engle – kunne opleves, der kunne hygges i skænkestuen, juleskoven og man kunne finde julegaveinspiration i de mange boder.

Tak til alle frivillige, bodholdere, musikere og ikke mindst de mange gæster, der hvert år er med til at gøre julemarkedet til et af højtidens højdepunkter, når vi fejrer Jul i den gamle Kongeby.

For yderligere oplysninger, kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot og borgmestergården, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076, e-mail: jmj@ostfyensmuseer.dk

Line Bruun Nyborg, webmaster Nyborg Kommune, tlf. 6333 7941, mobil: 2463 9463, e-mail: leb@nyborg.dk

Sidst opdateret 16. december 2015