Juleøl fra kongens fadebur til kongens julefest

Igen i år har Ørbæk Bryggeri da også hele to specialbryg klar til årets julefester.

Foto: Østfyns Museer

Foto: Østfyns Museer

Forberedelserne til årets julemarked – Jul i den gamle Kongeby – 12.-14. december er allerede godt i gang. Julelysene er tændt, juleskoven vokset op, og juletravlheden er så småt ved at indfinde sig. Der er mange ting, der skal nås.

Ikke mindst må årets julebryg være klar. Igen i år har Ørbæk Bryggeri da også hele to specialbryg klar til årets julefester, som begge fortæller historien om, hvordan hele Nyborg summede af liv og juleforberedelser til kongens store julefest. Nyborg Julebryg fortæller historien om, at kongen – Christian 3. (1536-1559) – ofte holdt jul i Nyborg. Ørbæk Julebryg sætter fokus på fortællingen om Kongens Fadebur, hvor hele oplandet var involveret i forberedelserne.

Begge øl så dagens lys i 2012 og Ørbæk Julebryg vandt endda prisen som årets etiket samme år. De er et resultat af samarbejdet mellem Ørbæk Bryggeri og Nyborg Slot, der indtil videre har resulteret i hele fem specialøl. Julebryggen er allerede i handlen og dermed også klar til julemarkedet i Nyborg 12.-14. december 2014.

For yderligere oplysninger kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Østfyns Museer/Nyborg Slot, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076,
e-mail: jmj@ostfynsmuseer.dk 

Tina Andersen, sekretariatsleder, tlf. 6333 6803, mobil: 5159 9103, e-mail: tjo@nyborg.dk


Sidst opdateret 25. november 2014