Kongelig julestue på Nyborg Slot

I forbindelse med julemarkedet Jul i den gamle Kongeby er der julestue i kongens riddersal på Nyborg Slot.

Foto: Østfyns Museer

Foto: Østfyns Museer

Her faldbydes det bedste fra Østfyns Museers butikker, der sælges varm kakao og hjemmebag, og du kan være med til at pynte juletræet.

Det skal nemlig pyntes op med engle fra vores engle klippe værksted. Anders Lundt Hansen kommer og støber og fortæller om middelalderens bivokslys og lørdag 13. december er der naturligvis Luciaoptog. Nisserne viser rundt på slottet og fortæller om jul i gamle dage.

Inde på selve slottet viser studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt en interaktiv 3D projektion i Danehofsalen – altså inde på slottet. Det er en del af deres studieforløb og en videreudvikling af det efterhånden flerårige samarbejde mellem slottet og Erhvervsakademiet om at skabe en særlig julebelysning. Allerede fredag er slottet juleoplyst til julemarkedets start på Torvet i Nyborg.

Julestuen har åbent lørdag 13. december kl. 10-18 og søndag klokken 11-16, mens de studerende er aktive fredag 12. december kl. 16-19 og lørdag 15-18.

For yderligere oplysninger, kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Østfyns Museer/Nyborg Slot. Tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076,
e-mail:jmj@ostfyensmuseer.dk

Sidst opdateret 12. december 2014